Han står udenfor og er ved at pudse vinduerne oppe på første sal. Han fløjter. Efterårssolen skinner. Her er vindstille. Arbejdet skrider frem. Han svinger svaberen, tørrer vinduernes sprosser efter med en blød klud. Læner sig en smule tilbage for at tjekke, om der er striber på ruderne. Er der ikke striber, så klatrer han ned fra stigen, flytter den hen til næste vindue og klatrer op igen. Arbejdet skrider frem. Jeg kan se, at han er glad. Tilfreds med at få arbejdet gjort godt. Det er en vinduespudser fra Vesterbro, som jeg har fået herud: https://www.mempolering.dk/vinduespudser/1500-1799københavnv. Jeg har langt om længe fået ham overtalt til at komme herud til Valby. Jeg har nemlig fået mig nogle store skuffelser over forskellige vinduespudsere i Valby.
MEM var de bedste
De kom og pudsede vinduerne, men de gjorde ikke så godt et arbejde som ham fra Vesterbro. I det mindste så syntes jeg ikke, at vinduerne var lige så rene, som de var, da jeg boede inde op Vesterbro. Så jeg har brugt lang tid på at overtale vinduespudseren fra Vesterbro til at komme herud. Han er her lige nu. Og det er jeg glad for. Jeg kan jo se, at vinduerne, som han allerede har fået pudset, er rene.
Jeg går ud til ham og tilbyder ham en kop varm kaffe. Selvom solen skinner, så er det altså køligt. Her i november må det virkeligt være koldt ved hænderne at være vinduespudser. Han siger ja tak til kaffen og klatrer ned fra stigen. Vi drikker kaffe. Han fortæller mig, at den sidste vinduespudser fra Valby, som jeg har haft fat i, faktisk har gjort et godt stykke arbejde. Det er mig, der måske er lidt for forudindtaget. Men det kan også godt være, at jeg har syntes, at vinduerne ikke er helt rene, fordi de er altså lavet af en anden producent end de vinduer, der var i bygningen inde på Vesterbro. Det kan have en betydning en gang imellem. Der er nogle vinduer, hvor glasset indeholder bly, og det kan få dem til at se en lille smule grå ud. Det er dog ikke ensbetydende med, at de ikke er rene. Det er sådan et skær, man sommetider kan se. Det kommer helt an på lyset lige den dag.
Vinduesglas er næppe ens
Jeg tænker, at han givetvis har ret. Jeg har ikke selv tænkt på, at vinduesruder ikke er ens overalt. Vi har drukket kaffen, og jeg tager hans krus med ind. Han fortsætter arbejdet. Fortæller mig, at han regner med, at han er færdig med vinduerne om en lille times tid. Han gør mig også opmærksom på, at der er en busk, der er ved at gro sig temmelig robust. Den kan trænge til at blive skåret ned, så den ikke ridser ruden i vinduet, den står under. Jeg noterer hans bemærkning. Går ind og finder min pengepung frem. Tæller kontanterne op. Lægger dem ved reolen. Min vinduespudser fra Vesterbro skal selvfølgelig betales – og jeg håber virkeligt, at han vil være villig til at komme igen. Vi har jo kendt hinanden i mange år.