Sveden pibler på min pande. Lige under det der pandebånd jeg har på for at holde ørerne varme. Ret irriterende. Men det har været skønt at løbe her i mørket. Sent om eftermiddagen. Eller tidligt på aftenen, hvis du foretrækker at kalde 17-tiden for aften. I min optik er det sent på eftermiddagen. Jeg har været rundt om søen. Op til sletten. Helt op på toppen af bakken og så tilbage. 10 km. Jeg er i ret god form. Stolt af mig selv. Og så sindssygt glad for mine nye Nike sneakers. De blev taget i brug for mindre end en uge siden. Jeg tror faktisk ikke, at der gik mere end en, eller to, løbeture, og så var de sådan helt fine at løbe i. Intet, der skar i hælen eller ved tæerne. God så. Blød, og alligevel hård nok. Det er et helt perfekt par løbesko, jeg har fået mig denne gang.
Af med pandebåndet
Jeg flår mit pandebånd af. Det er drivvådt. Jeg sveder. Kan næsten vride pandebåndet, så der står en stråle ud fra det. Jeg smider det direkte i vaskemaskinen. Jeg tager mine sko af. Stiller dem pænt ved siden af de andre par, der står der på række. Går ud i badeværelset og får et bad. Vasker håret. Får den her herlige følelse af velvære ved at stå under bruserens varme stråler. Det var koldt at løbe. Måske er det bare 5 eller 6 graders varme. Det føltes dog meget koldere. Så der blev løbet til. Blodet kom virkeligt til at cirkulere. Helt fint med mig. Jeg tager noget behageligt tøj på. Nike tøj. Et par jogging bukser, en t-shirt og en hoodie. Der er lidt køligt her i lejligheden. Det gør ikke noget. Jeg har sat varme på. Her bliver lunt nok lige om lidt.
Jeg føler mig så godt tilpas. Har det helt fint med at komme hjem sent på eftermiddagen få arbejdstøjet af og, så løbe min tur i mørket. Jeg har resten af eftermiddagen foran mig – og hele aftenen, som jeg vil nyde med en god film eller en god bog. Det har jeg ikke helt bestemt endnu. Jeg går ud i køkkenet. Finder et glas og vand frem. Drikker et stort glas vand. Min krop tørster. Der er blevet svedt under løbeturen i dag. Jeg åbner køleskabet endnu en gang. Hvad skal jeg have at spise?
En god avocado efter træning
Der ligger en avocado. Jeg har grøn salat. God olivenolie. Godt brød. Det bliver den nemme løsning. Har jeg kapers? Elsker kapers sammen med salat og avocado. Laver min minisalat og sætter mig ved køkkenbordet. Begynder at spise langsomt. Imens scroller jeg på min mobil. Skal lige tjekke op på Facebook. Og Instagram. Der er altid en eller anden, der har postet noget interessant. Kommer hurtigt igennem nye posts fra venner og bekendte. Smider telefonen fra mig og går ind i stuen. Jeg skal lige have betalt nogle regninger. Sætter mig med min lap top. Nyder, at jeg har god samvittighed. Nyder, at regningerne er ude af mit liv for denne måned nu. Nyder, at jeg har styr på min tilværelse.