Familien har købt billige flybilletter til en skøn feriedestination, og det er vigtigt, at alle får en god tur. Hvordan sikrer man sig så, at børnene får en god ferie? At rejse er en oplevelse for børn i alle aldre. Der er mad, man ikke er vant til, der er nye oplevelser, dufte etc. og ikke mindst kvalitetstid med familien. At rejse med børn kan også være overvældende – der er uro i deres sædvanlige vaner og rutiner, og børnene kan være sure og tvære af og til. Med nogle få tiltag kan du gøre det til en god oplevelse. Det handler jo om at se verden og få oplevelser sammen som en familie ikke?
Aktiviteter
En af de første ting med børn på rejse, du skal sikre dig, er at de er beskæftiget. Sørg for at have sat dig ind i, før I tager af sted, hvilke børnevenlige aktiviteter, der er på jeres destination. Du vil være glad for at have gjort disse forberedelser.
Babyer er de nemmeste at rejse med, fordi de ikke kræver så meget aktivitet. Du kan tage dem med hvor som helst, og så længe du sørger for at overholde deres tider og rutiner, spisetider og sovetider etc. skal det nok gå fint. Husk at medbringe favoritlegesager, flasker etc.
Småbørn er sjove at have med, fordi de nu er i stand til at give udtryk for deres begejstring over det, de ser og oplever. Husk at give dem tid til at lege. Det kan være en legeplads eller hotellets pool, så I ikke er på farten hele tiden. I kan også gå til en lokal park. Det er et godt sted at møde lokale forældre, som kan give jer tips til aktiviteter egnede for børn og til børnevenlige restauranter.
Når du skal rejse med børn over 5 år, er det vigtigt at involvere dem i planlægningen af turen. Når de selv er med til at vælge aktiviteter, gør det, at de er mere engagerede i turen og i oplevelserne. Giv dem forskellige muligheder at vælge mellem. Det kan være aktiviteter på en strandferie eller seværdigheder på en byferie. Når I køber ture på jeres destination, så spørg efter guider, der er gode til at engagere børn.
Teenagere
Når du skal rejse med teenagere, bør de være en aktiv del af at planlægge jeres tur. Giv dem for eksempel ansvar for at planlægge et par dage efter deres valg. Det er en god måde at lære dem om rejseplanlægning på og gøre dem ansvarlige for en del af jeres ferie. I kan også lade dem være på egen hånd nogle timer, hvis det er et sikkert sted, I er, og det er noget, de har lyst til. Det kan være en attraktion, butik etc.
Hvordan vælger man så en destination, som er noget for hele familien? Her bør du mere se på, hvad det er, I gerne vil foretage jer, og ikke så meget på destinationen. Vil I have strandferie? Vil I ud at se natur? Vil I have byferie? Når det er på plads, kan I begynde at se på en destination. Nogle destinationer har flere ting og kan derfor være et godt valg, hvis I vil flere forskellige ting. Her er nogle ting at overveje:
- Strandferie er et godt valg for børn i alle aldre.
- Forlystelsesparker er bedst for børn mellem 3 og 12 år.
- Et cruise er bedst for børn i skolealderen og teenagere. Der er mange aktiviteter, som de kan deltage i, og de kan også gøre nogle ting på egen hånd afhængig af alder og modenhed.
Afsøg destinationer. Der er mange spændende destinationer, hvor til du kan købe billige flybilletter.