Måske er du pendler. Du rejser hver dag i toget for at komme på arbejde. Turen tager cirka 45 minutter hver vej. Så du bruger altså 1,5 time på transport, hvor du egentlig ikke kan foretage ret meget andet end at lytte til musik eller podcasts. Jo, du kunne selvfølgelig også læse en bog. Men støjen fra toget, de andre mennesker omkring dig er forstyrrende. Derfor vil du gerne ligesom lukke dig ind i din egen lille verden. Du har derfor brug for et par høretelefoner, som ligesom kan frasortere støjen, du ikke vil høre på. Du skal have et par trådløse høretelefoner – kan købes her, som du kan tilslutte til din mobil via Bluetooth. Bemærk, at jeg siger ”trådløse”!
Kabler er træls
Grunden til det er, at det er altid et mas at vikle kabler fra hinanden, især hvis du sidder i et tog i myldretiden. Du skal måske stå op – for der er ikke plads til alle. Så kan det være en ret besværlig opgave at få høretelefonerne på. Du skal dels holde fast, så du ikke vælter, når der kommer en hård opbremsning – med den ene hånd. Du skal så vikle kablerne fra hinanden med den anden samtidigt med, at du skal holde fast i tasken og telefonen. Et par trådløse høretelefoner er derfor løsningen. Det er kun et spørgsmål om at gribe efter dem i tasken og få dem taget på ørerne.
Støjreducerende er fedt
Jeg sagde også, at du skal have et par trådløse høretelefoner, som kan reducere støjen udefra. Det betyder, at det skal være et par ’over-ears’ høretelefoner. De kan være lidt store i det, så sørg for, at tasken er stor nok til, at du kan have dem i den. Det betyder dog, at de er nemmere at finde i tasken. Men hvis du ikke bryder dig om at have de store høretelefoner på, så kan du også finde et par trådløse høretelefoner, som du putter ind i ørerne. De er meget diskrete, men kan være lidt bøvlede at finde nede i tasken, medmindre du har dem i et etui, som du nemt kan se.
De små høretelefoner, som skal i ørerne, har dog ikke den samme effektive støjreducering som et par ’over-ears’ høretelefoner. Til gengæld er de ualmindeligt gode at bruge, hvis du fx gerne vil lytte til podcasts, imens du løber, eller går tur med hunden om morgenen.
Det afhænger af din smag
Hvilken type trådløse høretelefoner du skal vælge, kommer an på din smag. Men du skal nok lige afprøve et par, inden du beslutter dig. Der kan nemlig være stor forskel på, hvordan de gengiver lyden. Og det er jo det vigtigste for dig. Og så er der lige en lille ting, som du måske også vil overveje, inden du anskaffer dig et par trådløse høretelefoner: Hvis du taler meget i telefon, så kan det godt være, at den bedste løsning for dig vil være at se på høretelefoner, der også har mikrofon. Du skal dog også lige have en advarsel med på vej: Du skal ikke skrue alt for højt op for lyden, når du bruger trådløse høretelefoner. Det kan give høreskader på længere sigt.