Ingen har nogensinde påstået at vi ikke kan blive bange. Sådan rigtigt angste. Vi kan gå en tur i byen og pludseligt blive ramt af hjertebanken, åndenød og svedige hænder, fordi vi af en eller anden grund bliver mindet om noget, der har skræmt os. Vi føler, at vi mister kontrollen. Vi ser skræmmende billeder i vores fantasi. Vi oplever, at ikke bør færdes i offentlige rum. Vi tror, at vi lider af social angst, fordi vores oplevelse ude på gaden var forfærdelig. Vi blev skræmte i trafikken. Vi fik koldsved på ryggen. Vi havde bare været ude for at handle i det nærmeste supermarked.
Hør lige her
Hør her. Du lider ikke af social angst. Eller rettere sagt: Måske lider du også af social angst. Men i tilfældet med angsten du oplevede på gaden, så har det ikke noget med social angst at gøre. Det har noget at gøre med, at du måske i virkeligheden også lider af agorafobi. Agorafobi er nemlig en form for angst, som vi oplever, når vi skræmmes over at opholde os i – eller på – store offentlige rum, hvor der er mange mennesker til stede. Agorafobi har intet med frygt for åbne pladser at gøre. Bare så du ved det.
Angst for åbne pladser
De fleste mennesker tror, at agorafobi – se her – har noget at gøre med, at vi er bange for at opholde os på åbne pladser. Det er sådan set ikke helt forkert. Det har bare noget at gøre med, at store åbne pladser også kan virke klaustrofobiske på os, når der er mange mennesker på dem. Fx Rådhuspladsen nytårsaften. Eller pladsen foran Amalienborg, når Dronningen har fødselsdag. Disse pladser kan være fredelige. Men de kan altså også blive til steder, hvor rigtigt mange mennesker samles – og her er det, at du kan blive bange, fordi du kan ikke kontrollere en stor menneskeskare, der fester.
Agorafobi er derfor ikke helt nemt at forstå. Ligesom mange andre fobier ikke er nemme at forklare. Hvorfor er der nogle mennesker, der lider af højdeskræk – eller er bange for mus eller edderkopper? De lider af fobier, som er blevet opkaldt efter det objekt, som fremkalder angsten.
Hvad siger eksperterne
Nogle eksperter mener, at fobier – fx araknofobi, som er angsten for edderkopper, i virkeligheden stammer fra dengang, hvor der var en reel fare for mennesket, hvis det mødte en giftig edderkop. De mener, at fobier har rod i instinkter, som urmennesket besad. Og som vi stadigt har i os. Måske har de ret. Men en fobi er en fobi. Og den kan behandles.
Det kræver, at du får lidt hjælp fra en terapeut, som har erfaring med behandling af angst. En fobi (se her) er nemlig en angstlidelse. Og nej, det er ikke en skam at gå til en psykoterapeut og få hjælp til behandling af en fobi. Tværtimod. Det vil hjælpe dig til at få en bedre livskvalitet. Der er jo ikke nogen som helst grund til, at du skal tvinges op i et hjørne i din sofa, fordi du ser en lille edderkop derovre i hjørnet imellem de to vægge.