Nu har jeg fået nok af at vente på den byggetilladelse. Det er helt utroligt. Der er gået mere end 6 måneder, og den er stadigvæk ikke blevet bevilget. Arkitekten sagde ellers, at det var en nem sag, og at det behøvede ikke at tage mange uger, førend vi kunne komme i gang med at få lavet den genopfriskning af fugerne udendørs. Det handler om mit sommerhus. Selvfølgelig. Min kærlighed. Mit slot. Min ejendom. Min eneste ejendom, som sikrer, at jeg kan nyde sommeren hvert år.
Sprækker i fugerne
Jeg konstaterede for et år siden, at der er nogle gevaldige sprækker i fugerne mellem stenene. Det er et gammelt stenhus, og fugemassen er virkeligt forvitret. Sprækkerne betyder, at der kommer fugt og svamp, og det vil jeg ikke have i mit sommerhus. Derfor besluttede jeg, at fugerne skal genopfriskes. Arkitekten, som påtog sig opgaven med at få tilladelsen til, at jeg kan få arbejdet gjort godkendt, har været meget sød. Jeg ved, at hans tålmodighed med myndighederne også er ved at rende ud. Han ringer til mig næsten dagligt for at fortælle mig om, hvor vi er i processen.
Stilladsfirmaet
Han ringer sikkert også for at fortælle mig, at han er lige så frustreret, som jeg er. Men sidste gang, vi talte sammen, sagde han faktisk, at nu er vi lige ved at være der. Så jeg er ved at finde ud af, hvad leje af stillads vil koste mig. Tilbuddet om selve fugningen, som jeg fik, indeholdt ikke udgiften til det. Og det er vist op til mig at bestemme, hvilket stillads firma, jeg vil bruge. Så længe det bare er sikkert. Jeg vil helt sikkert bruge https://phdstillads.dk/
Men alligevel. Er det ikke utroligt, at man skal vente i så lang tid på en tilladelse til at få lov til at stille et stillads op? Mere end 6 måneder nu. Og vi har ikke endnu fået den endelig tilladelse. Vi har fået et brev fra kulturministeriet om, at de ikke har indsigelser imod, at de foreslåede arbejder bliver udført. Brevet gør os, dog opmærksom på, at den endelige afgørelse ligger i hænderne på de lokale myndigheder. Altså! Kan det være rigtigt? Skal en tilladelse til at få fugerne i mit hus frisket op virkeligt gå gennem kulturministeriet?
Fredning af bygninger
Jeg ved godt, at huset, jeg bruger som sommerhus, er fredet, og at hele landsbyen, faktisk er fredet og anerkendt som national kulturarv. Men kunne de dog ikke have forudset for lang tid siden, at der vil være behov for tilladelser til at lave reparationsarbejder på bygningerne og lave en ekspresprocedure for den slags sager. Eller en guide til de lokale myndigheder, så vi ikke er nødt til at vente på, at centraladministrationen tager sig sammen?
Jeg fatter ikke, at dette land stadig hænger fast i gamle idéer om, hvem og hvor den slags tilladelser skal gives fra. Det kan ikke være meningen, at jeg investerer mange – jeg mener MANGE – penge i en ejendom, som ellers ville være faldet sammen, sætter den i stand, og så skal jeg bare vente i månedsvis, når jeg vil reparere noget så simpelt som en sprækket fuge.