Jordvarmeanlæg eller solceller?

Er du en af de mange danskere, der overvejer at udskifte gasfyret, oliefyret eller pillefyret med enten jordvarme eller solceller? Du er bestemt ikke alene, for efter Rusland er gået i krig med Ukraine er energipriserne kun gået én vej; og det er op!

Hvad kan du så udskifte din nuværende varmekilde med i stedet for, som samtidig er klimavenlig? Ja, det kunne være et jordvarmeanlæg eller solceller, som begge er vanvittige populære i de danske husstande.

Solceller pris og montering

Kigger vi først på solceller, så ser vi efterhånden rigtig mange huse med solcelleanlæg på tagene. Det er en forholdsvis simpel energikilde, som kun kræver, at taget på huset vender rigtigt. Med rigtigt menes der, at det gerne skal vende syd eller vest, da der er flest solskinstimer i disse retninger.

Udover retningen på taget skal tagkonstruktionen også kunne holde til vægten fra solcellerne. Du skal regne med, at et solcelleanlæg kan veje i nærheden af 500 kilo, hvilket er meget for visse tage. Det kan altså komme på tale, at taget skal understøttes på den ene eller den anden måde.

Spørgsmålet er så, hvad koster et solcelleanlæg? Prisen på bedste solceller med eller uden batteri er cirka 40.000 – 150.000 kr. Batteriet gør, at solcelleanlægget bliver en smule dyrere, men det er udgiften værd, fordi batteriet kan lagre overskudsstrøm, som du kan læse meget mere om på Bedste-solceller.dk.

Jordvarmeanlæg pris og installation

Jordvarmeanlæg er ligeledes gået hen og blevet helt utrolig populære, fordi de er super effektive. Her kigger man på SCOP tallet, som er et tal, der fortæller, hvor meget varme du får igen, for hver kWh jordvarmepumpen forbruger. Typisk får du 5 gange så meget varme igen for hver 1 kWh!.

Hvordan fungerer jordvarme? Jordvarme fungerer ved, at der bliver gravet jordvarmeslanger ned i din have. Vælger du horisontal jordvarme, skal cirka 300 m2 af din have graves op. Vælger du lodret eller vertikal jordvarme er det faktisk kun cirka 1 m2, der skal graves op. I stedet skal jordslangerne graves ned i en dybde af cirka 170 meter.

Hvor meget koster et jordvarmeanlæg inkl. installation? Prisen på jordvarme starter ved 140.000 kr. for horisontal og 200.000 kr. for vertikal jordvarmeanlæg. Men udgiften er faktisk tjent hjem inden for relativ få år, fordi du kommer til at spare mange tusinde kroner på varmeregningen i forhold til dit olie- eller gasfyr.

I øvrigt ønsker Regeringen med deres grønne omstilling, at sol- og vindenergi skal erstatte gas inden 2035, som du kan læse meget mere om her. Opvarmer du din bolig med gas i dag, så overvej kraftigt om du ikke bør få udskiftet det i en fart.

Om du skal vælge enten jordvarme eller solceller, er svaret, at du kan vælge begge dele. Solceller kan levere strøm til jordvarmeanlægget, som så kan levere varme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *