Derhjemme har jeg sådan en maskine, som jeg bruger meget i køkkenet. Jeg elsker at lave mad til familien, og købte derfor sådan en multi-maskine. Den kan rive og hakke grøntsager, jeg kan sætte en blender på den eller et stykke tilbehør til at rulle pastadejen ud, inden den skæres til tagliatelle, eller hvad det nu er, jeg har besluttet, at vi skal have til middag. Jeg er glad for den og bruger den ofte. Det eneste, den ikke kan, er at skære pålæg. Den kan godt file tynde skiver af en spegepølse, men jeg kan ikke selv bestemme tykkelsen på skiverne. Jeg har derfor været på udkig efter en pålægsmaskine.
Ingen fanatisme her
Tro nu ikke, at jeg køkkenmaskine-fanatiker. Men en pålægsmaskine er essentiel i min familie. Min mand elsker at få et stykke brød med kold, skiveskåret steg, mine børn vil gerne have friskrøget spansk skinke (og jeg nægter at købe det smagsløse, skiveskårne pålæg, man kan få i supermarkedet). Jeg fortrækker at købe en hel skinke og så skære fra den. Det ser også flottere ud med en stor skinke på frokostbordet om søndagen, hvor vi tit har besøg af venner eller familie.
(Og egentlig mener jeg også, at det er mere miljørigtigt at købe en hel skinke og så skære fra den. Størstedelen af al vores skrald består i plastikemballage, fx fra pålæg, købt i supermarkederne.)
Slagterimaskiner ligefrem?
Da jeg nu har sat mig i hovedet, at en pålægsmaskine er nødvendig her i huset, har jeg som sagt været på udkig efter sådan én. Jeg gør altid meget forarbejde, inden jeg investerer i den slags ting. Det skal være lækkert kram at bruge. Designet må gerne være flot, men det er ikke det, eller brandet for den sags skyld, som er afgørende for, hvilken maskine jeg køber. Det er funktionaliteten, der er vigtigst.
Forleden fik jeg så kigget lidt på slagterimaskiner. Jeg må sige, at jeg blev temmelig overvældet. Man kan få kæmpestore pålægsmaskiner, der virkeligt kan skære. Klinger i stål, men hvad er bedst? Skal den være bølgeformet eller savtakket? Det ved jeg faktisk ikke helt. Kan man få en maskine, hvor man kan skifte klingen, så man ikke river osteskiven itu, fordi klingen har savtakker? Eller hvordan? Er det bedst med en helt glat klinge? Og endnu vigtigere kan man børnesikre den? Jeg vil nødig have, at min lille 6-årige får skåret fingrene af sig. De fleste pålægsmaskiner, jeg har set, har beskyttelse, men er den god nok, og dækker den også for en lille hånd, der forvilder sig op til maskinen?
Forretningen med slagterimaskinerne havde også mange andre maskiner. Fx en kæmpestor kødhakker. Nu har jeg en kødhakker, men måske skulle jeg skrive sådan en på min ønskeseddel til jul. Jeg køber jo en ko hvert halve år og hakker en del af kødet selv.
Lige nu handler det dog om at finde en god og effektiv pålægsmaskine. Den, jeg så hos ham slagterimaskine-forhandleren, var dog alt for stor til mit køkken. Så selvom jeg kunne se, at det var godt kram, så må jeg vist gå på kompromis med mig selv og finde en lidt mindre. Sådan en, der er beregnet til almindelige husholdninger.